Hvem er jeg?

Mit navn er Thomas Faaborg, og jeg brænder for at gøre førstehjælp til en naturlig del af hverdagen – både i skoler, institutioner og i andre virksomheder. Mens jeg arbejdede som folkeskolelærer gennem over 20 år, blev jeg i 2009 uddannet som førstehjælpsinstruktør via Dansk Folkehjælp. Siden da har jeg opbygget en solid erfaring med førstehjælp i mange forskellige sammenhænge både som underviser, tilrettelægger og behandler:
- Førstehjælpsinstruktør ved Dansk Folkehjælp
- Samaritterinstruktør ved Dansk Folkehjælp
- Underviser i Færdselsrelateret førstehjælp på Ikast-Brande Ungdomsskole
- Hjerteløber ved Trygfonden
- Brandmand ved Falck og Silkeborg Brand- og redning
- Førstehjælpsbehandler og undervisningstilrettelægger, i Event Safety
- Undervisningstilrettelægger, E-learning på nødbehandleruddannelsen ved Frontmed
- Sygetransportredder ved Præhospitalet, Region Midtjylland
- Lokal førstehjælpssupervisor og visitator på Bording Skole
- AMR på skolen, med udfærdigelse af lokale beredskabsplaner
Det er lovpligtigt at elever skal undervises i førstehjælp, i folkeskolen.
Min mission er klar: At klæde voksne – lærere, pædagoger og andre omsorgspersoner på - med den nødvendige viden og selvtillid, så de trygt kan undervise børn i førstehjælp. Gennem målrettede kurser, praktisk træning og løbende sparring får deltagerne lyst og mod til selv at stå for undervisningen samt handle, når det virkelig gælder. Lad os sammen styrke sikkerheden – med førstehjælp som en naturlig, tryg rutine.
